Upstairs and Downstairs

Ny minister er kommet ind og gamle forsætter. Hvis der var nogen som burde skiftes ud var det Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen. Det må så vente til næste valg.

At indenrigsministeriet lægges sammen med sundhedsministeriet, og overtages af en ideologisk tung Bertel Harder kan kun ses som en devaluering af sundhedsområdet.

Lene Espersen som udenrigsminister kan der ikke være nogen forhåbninger til. Hun er faldet igennem som justitsminister, hvor hun viste store mangler i skabelse af nye politi- og retsreformer. Som økonomi og erhvervsminister har hun del i ansvaret af landets elendige økonomi og stigende arbejdsløshed.

At der på videnskabsminister posten placeres en tung person fra erhvervslivet, må ses som en belønning for de mange millioner som erhvervslivet poster i V og K.

En svag Karen Ellemann bliver placeret som miljøminister handler blot om at få en Venstre politiker på området som landbruget kan løbe om hjørner med. Så er der søren Pind som udviklingsminister. Med ham ved roret på burde denne post ændre navn til afviklingsministeriet.

Positive er det Lykke Friis overtager ligestillingsområdet. Hun har et arrangement og en indsigt som området kan have stor gavn af. Område som VKO har ladet stå i stampe, og titlen som ligestillingsminister har mere været af navn end af gavn. Inger Støjberg er faldet helt i gennem på ligestillingsrådet, som hun også er det som beskæftigelsesminister, hvor hun burde været fyret på gråt papir i denne rokade.

Per Stig som kulturminister i stedet for Carina Christensen kan kun blive bedre. At Carina Christensen i det hele taget er blevet minister kan undre. Per Stig Møller er ikke bleg for at gå imod strømmen, og strømmen må i dette tilfælde være Dansk Folkeparti på den ene siden og Venstre liberale løver på den anden.

Som helhed er rokade ikke andet end at komme sminke på den førte politik. Så længe Claus Hjort Frederiksen, Lars Løkke, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard sidder på magten vil uligheden, arbejdsløsheden stige og Whiskybæltet og de private hospitaler have gyldne tider.

Der er brug for Fair Forandring i stedet for denne sminke.

VKO har travl med at privatiser alt i dette land. Udbud og private udbyder kan være godt i en række tilfælde, men af ideologisk grunde som VKO ønsker hvor privatisering for privatiseringens skyld bliver det en dyr fornøjelse for skatteborgerne, og giver tilmed en dårlige service.

Hospitalområdet er et grelt eksempel. Private udbyder trækker penge ud af det fælles sundhedsvæsen, hvergang en patient, som ikke  betaler 100% af egen lomme træder ind til behandling. Behandlinger som kunne gøres billiger og mere effektiv på offentlige sygehuse.

Netop fordi VKO ønsker en gradvis privatisering af sundhedsvæsnet er behandlingsgarantien skruet sammen som den er og betyder nu fyringer på offentlige sygehuse - fordi de er for effektive. Det betyder mere arbejde til privat hospitalerne, som udelukkede kun har interesse i patienter som de kan tjene på, og derfor lades bla. medicinske patienter i stikken.

Hvis der er noget som skulle privatiseres i dette land, burde det være de private sygehuse. Tilskuddene til dem via skattebetalte sundhedsforsikringer, en overbetalingen via behandlingsgarantien skal stoppes.

Læger og overlæger skal tage stilling til om de vil arbejde for det offentlige eller det private. I andre brancher er det ikke tilladt at arbejde for konkurrenten, sådan burde det også være i sundhedssektoren.

Hvis offentlige sygehuse vil købe ydelser hos privathospitalerne, skal de udelukkede forhandle med den enkelte udbyder og ikke brancheorganisation. På den måde ligestilles de private hospitaler med øvrige privat virksomheder

Dette også vil stoppe udtømning af vores fælles sundhedsvæsen og samtid give mere sundhed for pengene.

Det snart forgangene årti kan gives mange navne. Griskhedens, mig, mig og mig, grådighedens, skyklappernes, der er ikke noget at komme efter, os og dem, de riges, ulighedens, populismens, manipulationens, privathospitalernes eller whiskybæltets årti. Jeg vælger i dette indlæg at kalde 00erne for uansvarlighedens årti. En uansvarlighed som mange mennesker i dag betaler prisen for gennem arbejdsløshed, ulighed, øget gældsætning og meget mere. Samtidig er den nationale økonomi stærk belastet i forhold til landene omkring os.

En række af landets førende vismænd dumper regeringen og Dansk Folkeparti for at være økonomisk uansvarlig. Det som skulle bruges til at stå i mod med i krisetider er blevet brændt af i 00erne, gennem overbrug, skattelettelser grådig og ideologiske projekter.  Samme vismænd og økonomer har advaret mod den overophedning som er endte med at blive til en afbrænding af en sund og god økonomi, skabt af forrige regeringer. I folkemunde lød det: det holder ikke, det går galt og ender med et brag.

VKO partierne har overhørt alle signal, brugte løs og løs og spenderede milliarder, imens der bevist blev skåret ned blandt alvorlige syge på medicinske afdelinger, i ældre og hjemmepleje, børnehaver og voksenhandicapområdet. Samtidig er der taget flere og flere penge fra satsmidlerne som pensionister, førtidspensionister og dagpengemodtager betaler, og brugt på alt andet end sociale forbedring som midlerne er beregnet til. Lejernes friværdi - landsbyggefonden er der direkte begået tyveri fra.

Da socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt råbte vagt i gevær at arbejdsløsheden nu bliver et problem, og forudså den økonomiske nedtur, forsøgte VKO partierne at latterliggøre hende og forsætte forsøget på det karaktermord som VKO og de borgerlige medier gerne vil begå.

Regeringens og Dansk folkepartis krisebekæmpelsen er blevet katastrofal. Det er små drys til højre og venstre samt en skattereform som giver de rigeste skattelettelser, heriblandt Lars Løkke Rasmussen med 77.000 og Pia Kjærsgaard med 41.000 imens pensionister og førtidspensionister bliver spist af med 200 og 300 pr. måned.

Socialdemokraterne har fra starten af krisen forslået en større vækspakke med igangsættelse af offentlige byggerier og renoveringer. En vækstpakker som også en række vismænd forslår. Helle Thorning-Schmidt har været fremsynet og kommet med ideer som vil virker, og vil styrke landet økonomi og velfærd på sigt. Alt er afvist af VKO med større ulighed, arbejdsløshed og en katastrofe økonomi med store menneskelige konsekvenser til følge.

Lars Løkke Rasmussen er arkitekten bag 00ernes reform i sundhedsvæsnet Midlerne i forhold til det stigende antal patienter på en rækker områder har midlerne ikke fulgt med. Som konsekvens deraf er der nedlagt hundredvis af sengepladser på det medicinske område. Lars Løkke Rasmussen har i hans reform af sundhedsvæsnet formøblet milliarder på Privat hospitalerne til dyre operationer. Operationer som ikke kommer alvorligt syge til gode. Forebyggelse har næsten været ikke eksisterende. Som det eneste land i Vesteuropa blev priser på tobak nedsat i Danmark, da VK(O) regeringen tiltrådte.

Oven i “behandlingsgarantien” som er et ideologisk projekt for at skabe indtjening til de private hospitaler, frem for at bringe patienten og alvorligt syge i første række, har regeringen og Dansk Folkeparti gjort de private sundhedsforsikringer fradragsberettiget for arbejdsgiverne. Det har medført at der i Danmark er kommet et A og B hold i forhold til hospitalsbetaling. De alvorligt syge, arbejdsløse, pensionister kommer nu bagest i køen og betaler tilmed for det.

Samtidig glæder det regeringen og Dansk Folkeparti at grådige læger bryder lægeløftet, og siver til privat hospitalerne og lader de sygeste mennesker i stikken. Imens USA med Barack Obama i spidsen indfører en sundhedsreform, hvor de fattige får muligheder for hospitalsbehandling og forbyder forsikringsselskaber at afvise personer grundet en tidligere sygdom, har Danmark gået den modsatte vej i 00erne.

Der er kun en ting at håbe for fremtiden, og det er en ny regeringen. Det trænger Danmark til.

Det bliver ikke nemt for en S-SF-(R) regering, da der ligger et kæmpe oprydningsarbejde for at bringe landet på ret køl igen. Jeg tvivler dog ikke på med Helle Thorning-Schmidt som regeringschef skal opgaven nok lykkes og 10erne kan få navnet oprydningens og fællesskabets årti.

I min egen verden har 00erene været meget skelsættende Et hæsblæsende år i 00-01 tog jeg voksenvejlederuddannelsen. Det var vanvittig, da der var stof nok til 3 år som var kogt ned til et. Jeg var i job på et værested for mennesker der havde opgivet det hele og systemet. Endvidere var der en række psykiske syge, samt udlænding som var udstødt af systemet og deres egen familie.

Efter 1½ år på værestedet blev jeg ramt af en alvorlig lungesygdom, som viste sig at være kronisk. Jeg havde mange og lange hospitalsindlæggelse og gennemgik flere traumer. Min tilværelse blev ændret markant

Det var en meget svær tid. Pludselig skulle jeg forholde mig til at gå på førtidspension, få hjemmehjælp og bruge handicapkørsel. Gennem samtaler med hospitalspersonale, venner, psykolog og en fantastik og enestående hjælp fra min kirke fik jeg vendt situationen fra det håbløs til det håbefulde.

Da jeg fik at vide det var slut med det ”rigtige arbejdsmarked var min første tanke at jeg vil male. Det blev ført ud i livet, og ved at blive autodidakt billedkunstner har jeg et nyt fag at kende, og opleve på.

Stille og roligt blev jeg stabiliseret gennem ny medicin, uden dog at være prangende. Hjemmehjælpen er blevet mindre af både frivillig og ufrivillig.

Jeg har lært system Danmark at kende, og mærket på egen krop hvordan hvordan der er sket nedskæringer på hjemmepleje og muligheder. Desuden har jeg oplevet hvordan man bliver mistænkeliggjort som syg.

Det danske sundhedsvæsen kender jeg nu særdeles godt, og har oplevet hvordan der nedlagt senge plads, på senge plads og afdelinger er skåret ned fra 2 til 1. Det gør ondt af se. Ud over dette har jeg oplevet alenlange ventetider når nye specialister og afdelinger skulle ind over min sygdom. Alle Personalegrupper har min store respekt for deres professionalisme, dybe indsigt og omsorg.

Heldigvis er jeg et positivet indstillet menneske, og det har hjulpet mig langt.

Jeg ønsker medblogger, journalister og politiker (som jeg ved læser med), samt alle øvrige besøgende på bloggen et godt og Guds velsignet nytår..

Tilbage i 2005 kom daværende socialminister til at tale af hjertet og sagde ulighed er godt og den må gerne vokse. Hun blev siden rette af Anders Fogh Rasmussen da denne vil sløre hvilket ideologisk projekt han havde gang i.

Nu melder en anden venstre socialminister sig på banen og hylder den ulighed, fattigdom og trængsler som VKO har været eksponent for de sidste 8 år. Karen Ellemann udtaler det er godt så mange søger om julehjælp, hvilket velgørenhedsorganisationerne raser over.

Nu er antallet af ansøger til julehjælp steget så meget, at organisationerne må melde pas overfor mennesker som er berettiget til julehjælp, da indtægterne ikke er fulgt med. Det er ikke gaver som bliver delt ud på må og få, men ansøgerne om hjælpen skal stille et budget op, som i manges tilfælde skal godkendes af en kommunal socialrådgiver..

En frelsersoldat fortalte på NEWS et eksempel på en ene forsørger med to børn som har 2500 om måneden til mad, tøj, skole arrangementer, ferier, fødselsdage osv. Mange andre mennesker på starthjælp kontanthjælpsloftet, mennesker som har en diagnose og kommet i sociale vanskeligheden, andre som er ramt af socialbegivenheder må søge hjælp, for ikke at tage arbejdsløse der er ekstraordinært hårdt ramt. Det er mennesker som afvises…

Socialdemokraterne er kommet med et forslag om et bidrag til hjælpeorganisationerne via satsmidlerne, hvilket er en god ide her og nu. På sigt skal der tages hånd om den stigende fattigdom og ulighed i Danmark. En afskaffelse af kontanthjælpsloft og starthjælp er et skridt på vejen.

Naturligvis vil VKO partierne ikke være med til et bidrag her og nu, på samme måde som de ikke ønsker at bekæmpe fattigdom og ulighed på sigt, men derimod skabe mere.

Det er beskæmmende at middelklassen plus, får en gave regn fra statskassen i form af børnecheck, skattebetalte medarbejderrabatter på bredbånd, aviser, blade, obligationer mv. via arbejdspladsen, for ikke at glemme de skattebetalte sundhedsforsikringer som i sige selv også skaber mere ulighed, imens så mange har brug for hjælp og ikke kan få den.

Middelklassen plus og direktørklassen er så sandelig blevet forfordelt og prioriteret af VK og Dansk Folkeparti, frem mennesker som virkelig har brug for hjælp. Det er sørgeligt at være tilskuer til og kan kun ændres ved at skifte Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard ud.

Det er en fastfrosset regering som ønsker at straffe forældre til 15-17 årlige med at minimerer børnechecken, hvis deres børn ikke er i gang med en uddannelser eller har et arbejde.

Det er endnu engang de resursesvage som bliver ramt. Tænk, man tror det hjælper at straffe mennesker som er resursesvage. Det vil medføre mere kriminalitet, og endnu flere udstødte bliver skubbet ud over kanten Man fristes til at tro VKO har et ønske om at holde kriminaliteten oppe. Flere udstødte og masser af ulighed har VKO allerede produceret masser af siden 2001.

At regeringen tilmed sætter “det sammen arbejdende folkestyre” over styr og opsiger det største velfærdsforlig i nyere tid for at tækkes Pia Kjærsgaard er rystende, men alligevel ikke overraskende.

Det er klogt af SR at stoppe op, så aftalerne ikke undergaves som er tilfælde med vældfærdsforliget. At rammer de svageste med nedskæringer, hvis de ikke tager en uddannelse er at tage et kort af vældfærdsaftalen, og dermed rasler hele korthuset.

At Claus Hjort er fuld af løgn, overrasker heller ikke, og at han udtaler “han ikke fatter”  er blot et spil for galleriet. Nu er tiden kommet i hans værk, at vældfærdsforlig udelukkede forhandles med Dansk Folkeparti. Det har været iscenesat fra starten.