Upstairs and Downstairs

Regeringen har ingen svar på arbejdsløsheden, og den elendige økonomi som den selv har ansvaret for. Politiken har været en kopi af Ronald Reagans økonomiske politik i 80erne – Giv en masse skattelettelser, hovedsaglig til de rige som slår en hul i statskassen, hvorefter der må skære drastisk i velfærden.

Tidligere er S og SF kommet med sammenhængende udspil på skatte og sundhedsområdet. I dag melder de to partier ud at top skattelettelserne for næste år skal trækkes tilbage, samtidig med de forleden forslog at udskyde forsvarets køb af nye jetjager. Det er ikke noget som løser krisen, men er et skridt den rigtige vej.

Senere vil S og SF præsenterer en økonomisk redningsplan for Danmark. At partier holder kortene tæt til kroppen er ikke noget galt i. Det er en del af politik, og ganske klogt.

Tidligere har S præsenteret den ene gode udspil efter det andet, som Anders Fogh stjal, men han fortalte ikke han pillede som meget ved det oprindelig forslaget at det var udhulet. Det hoppede vælgerne på, med den konsekvens som vi ser i dag.

Skatteminister Troels Lund Poulsen(V) afviser S og SFs top skattelettelsesstop med skattestoppet. Det samme skattestop som har lagt økonomien i ruiner. Troels Lund Poulsen glemte bare regeringen bryder selv deres hellige skattestop. Den har nemlig varslet stigninger på tobak og spiritus. Hvis man kendes VK(O) rigtigt bliver det uden kompensationer til overførelses og mindre indkomster.

Til gengæld er der kompensation til samme gruppe i S og SFs forslag til øget afgifter på tobak.

Når der nu sker nedskæringer med fyringer til følge på Herlev Hospital og formentlig andre steder på vores fælles sygehuse, er det en konsekvens af måde som regioner og hospitaler bliver afregnet på af regeringen.

Hospitalerne er tildelt en hvis pulje, hvor der er et antal behandlinger i. Når hospitalerne gør det bedre og behandler flere patienter, bliver de straffet for de flere behandlinger – altså i at gøre flere patienter raske.

Hvis hospitalerne skal overholde bugtet, skulle de stoppe behandlingen af patienter når deres buget kvote er opbrugt, og lade patienterne være syge og passe sig selv.

Sygehusene har samtidig ikke muligheder for at prioriter pga. behandlingsgarantien, og vente med “mindre vigtige” behandlinger, da den gruppe patienter går til privat sygehusene og får behandlingen til en betydelig højre takst end de fælles hospitaler kan gøre det for.

Konsekvenser er at uanset hvordan hospitalerne planlægger hænger budgetterne ikke sammen. Alle andre steder i samfundet bliver virksomheder og medarbejder belønnet for en produktionsstigning. Det gælder bare ikke for vores fælles sygehuse, her bliver begge parter og patienter straffet uanset hvad.

Der er kun et sted at placere dette ansvar, og det er hos regeringen og Dansk Folkeparti. Danmark har brug for fair forandring som aldrig før.