Mange spørger i dag om, hvorfor Dansk Folkepartis succes er blevet så omfattende. En af hovedårsagerne hedder Det Radikale Venstres indflydelse på dansk politik op gennem 80erne og i 90erne. Det som medlem af både Schlütter og Nyrup regeringerne. På integrations og udlængepolitikken satte partiet sig benhårdt.
I 80erne og 90erne begyndt det som ikke passede ind i den radikale optik at blive kaldt for racisme. Jeg husker forældre som i alt venlighed tog op, at det var ved at være et problem, at der på deres børns skoler, så småt var ved at være flere indvandre børn end danske børn. Det gav et problem for både at indvandre og etniske danske børn i forhold til indlæringen.
Alle forældrenes gode hensigter blev fejet væk – Det var racisme og apartheid. Det endte med den ene forældre efter den anden tog deres børn ud, og flyttede dem til friskoler eller andre folkeskoler. Senere har flere indvandre gjort det samme, da deres børn lærte ikke nok. Resultatet blev skoler med en indvandre andel på op imod 80 – 100 %.
Jeg boede i en boligforening i 80erne og dele af 90erne, hvor der var en god sammenblanding af dansker og indvandre. Her blev der stillet forslag om at begrænse antallet af indvandre, da det den kunne fører til en ”skævfordeling”. Det blev jordet, og racismekortet trukket igen. Resultater blev at over 80 % af beboerne belv udlænding, og udlændingen er selv er træt af fordelingen.
Problemerne i skolerne og boligkvarterne forplantet sig til vuggestuer og børnehaver. På den måde blev integrationen også derefter. Der blev ingen samspil mellem indvandrere og etniske dansker.
En række Socialdemokratiske borgmestre råbte først i 90erne vagt i gevær og påpegede det kunne får uoverskuelige konsekvenser. Konsekvenserne har vi set i dag, med ghettodannelser, hvor flere områder slås med store sociale og integrationsmæssige problemer.
Det Radikale Venstre vil ikke give efter for borgmestrene.. Først da daværende Århus borgmester Thorkild Simonsen i 1997 blev indenrigsminister kom der gang i en række tiltag. Desværre nåede Simonsen ikke at fuldfører sit værk, da Det Radiale Venstre ikke ønskede yderlige tiltag. Partiet blokerede for socialdemokraternes ønsker i den fælles SR- Regeringen.
Mange mennesker var ved at blive kvalt af de evige racisme beskyldning. Da Pia Kjærsgaard stiftede Dansk Folkeparti, var det for mange en befrielse at nogen sagde hvad de tænkte, i stedet for den evige radikale politiske korrekt.
Ved valgt i 2001 kom jordskredsejren til VKO, og Pia Kjærsgaard satte sig tungt på magten. Mange danskerne havde fået nok af den alt for dominerende radikale indflydelse.
Desværre er meget kappet over i dag. Jeg vil dog vove den påstand, at havde man taget fat i problemer i 80er og 90erne som borgmestrene påpegede og strammet op på en række områder, havde Dansk Folkeparti ikke haft den altdominerende indflydelse i dag, og politikken set anderledes ud.
Nu skulle man tro Det Radikale Venstre havde lært af 80erne og 90erne, og hvordan det er at blive sat skakmat. Men nej. S og SF kom sidste år med et fornuftigt udspil på ud integrationsområdet.. Det Radikale Venstre underkendte det, og i dag er Morten Østergaard ude at advare mod SF. Det er direkte vand på Pia Kjærsgaards mølle. På den økonomiske politik, kom et radikale udspil der ligger tættere på VKO end S og SF..
Hvis der nogen Det Radikale Venstre skulle advare i mod, burde det være dem selv. De styrker stadig Danske Folkeparti og regeringen.
Bloggen på TWITTER
